Da 'Familien fra Bryggen'-stjernen Cengiz Salvarli i tidernes morgen skulle fri til sin kæreste, Geggo, så valgte han at søge hjælp hos smykkedesigneren Mai Manniche, hvor han ligeledes købte ringen.
Efterfølgende blev der dog sået tvivl om ringens ægthed i det populære program, og det var begyndelsen på en lang kontrovers mellem realitystjernen og smykkedesigneren. En kontrovers der bestemt ikke er overstået.
Det lagde Mai Manniche hvert fald ikke skjul på, da hun deltog i 'radioprogrammet' 'Tsunami'.
Smykkedesigneren blev blandt andet bedt om at skulle vurdere en række kendte mænd ud fra billeder, og da et billede af Cengiz Salvarli dukkede op, var Mai Manniches reaktion meget kraftig.
"Fy for satan. Flyt det billede. Han er den mest klamme mand overhovedet," lød det fra Mai Manniche, der samtidig i programmet meldte ud, at hun var blevet truet af ham.
Ringen blev solgt på Den Blå Avis
Ekstra Bladet kontaktede Mai Manniche for at få uddybet kommentarerne omkring truslen, og hvorfor hun havde kaldt ham diverse ting i radioprogrammet, men det ønskede hun ikke at uddybe.
Hvad angår forlovelsesringen, så blev den leveret tilbage til Mai Manniche, og Cengiz fik sine penge retur. I stedet blev ringen solgt på Den Blå Avis.