Line Hoffmeyer uddyber: Derfor skal vi skilles

Henrik Rothenbücher

176 uger siden

|

11/08/2021
Gossip
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix.
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix.
Line Hoffmeyer uddyber nu, hvorfor det ender med en skilsmisse mellem hende og Lasse Rimmer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går delte både Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer den triste nyhed på deres Instagram-profiler. 

Kort før deres to års bryllupsdag er kærligheden brast og de to skal nu skilles.

"Det er med tunge hjerter, at Lasse og jeg kan fortælle, at vi ikke længere danner par. Nogle gange sker livet bare, kriser rammer og tingene går ikke altid som man håbede, troede og ønskede," skrev Line Hoffmeyer blandt andet under billedet fra deres bryllup, som hun i går delte sammen med den triste besked.

Bruddet er kommet som et kæmpe chok for Lines mange følgere på Instagram og senere tirsdag, uddyber hun derfor med et skriv i sin story på det sociale medie.

"Jeg forstår at mange er chokerede. Vi har ikke forsøgt at male et glansbillede, men forsøgt at få tid til at bearbejde det i familien, inden det sev ud i offentligheden. Jeg har forsøgt at være transparent med, at fertilitetsbehandlingen var indstillet, og at vi tog tid i separate boliger sommeren over," lyder det blandt andet og samtidig tilføjer hun:

"Det var oprindeligt et desperat forsøg på at se om det kunne redde forholdet, men hverken dét, parterapi eller alverdens slid har været nok. Vi holder meget af hinanden og har brugt sommeren over som venner, og vi kommer fortsat til det den næste måneds tid." 

Hun skriver også, at det er en hård proces for hele familien. 

Har opgivet håbet 

Også Lasse Rimmer delte nyheden på sin Instagram i går.

"Jeg blev ikke gift for at blive skilt. Men det blev jeg. Så da jeg blev gift igen for to år siden, var det med den skråsikre overbevisning, at denne gang, der ville det være i med- og modgang, til døden jer skiller, hele balladen. Noget må jeg sgu da have lært af at have prøvet og fejlet. Anden gang skulle være lykkens gang. Og nu står vi alligevel her, før vi nåede en to-års bryllupsdag og har opgivet håbet om, at vi er de rigtige for hinanden. Line og jeg er enige om en mindelig skilsmisse," lyder det. 

Han tilføjer også, at tilløbet til bruddet er taget over lang tid, mens en ustoppelig lavine i slowmotion rullede ind over parrets liv. 

Begge slår fast i deres skriv, at ingen tredjepart, utroskab eller andre uærligheder har været årsagen til bruddet - samt at der ikke er vrede mellem dem. Hvilket også understreges i deres varme ord om hinanden.

"Jeg er stadig fuld af kærlighed til den kvinde, der har gjort livet lysere og gladere for mig og mine i flere år. Du har gjort vores liv så meget bedre, Line. Tak! Spørger nogen mig på mit dødsleje, hvad jeg har været mest taknemmelig for, så vil jeg svare, at de år, du valgte at dele med mig, er blandt de vigtigste. Jeg har været en heldig mand," skriver Lasse Rimmer blandt andet.