Lars Løkke hylder Umut: “Charmerende fyr med stor viden”

Julie Møller

192 uger siden

|

19/04/2021
Gossip
Foto: Discovery Networks Danmark.
Foto: Discovery Networks Danmark.
Den tidligere statsminister er stor fan af kendiskokken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Discovery Networks Danmarks nyeste sæson af Over Atlanten er der især to af deltagerne, der fungerer godt sammen.

Det er Lars Løkke Rasmussen og Umut Sakarya. De to deler blandt andet en stor interesse for mad og vin, og tidligere har kendiskokken Umut fortalt, at det særlige bånd blev udviklet over “sovs og frikadeller”.

“Vi har fået et bånd over frikadeller og sovs. Vi kan godt lide at spise noget mad og drikke noget vin,” fortalte Umut til Se & Hør tidligere på året.

I det seneste afsnit af Over Atlanten knytter deltager-parret bånd over romkugler. I et klip fra afsnittet, som du kan se længere nede i denne artikel, lægger Lars Løkke vejen forbi sejlskibets kabys.

“Det tager en gadedreng at kende en anden. Jeg har bekæmpet min egen indre gadedreng,” fortæller Lars Løkke og fortsætter:

“Jeg synes, Umut er en utrolig charmerende fyr med stor viden. Fantastisk dygtig til at lave mad,” roser Lars Løkke sin meddeltager.

“Vanvittig ide”

Der lød ikke et øjeblikkeligt og rungende ja, da den tidligere Venstre-formand og statsminister, Lars Løkke Rasmussen, blev tilbudt at medvirke i Over Atlanten.

“Jeg synes også i begyndelsen, at det var en vanvittig idé,” siger han til hustruen Sólrun i et af de tidligere afsnit.

Han søgte blandt andet råd hos sin ven og tidligere Over Atlanten-deltager Anders Lund Madsen, der var med til at overtale ham. Derudover trængte Lars Løkke også til en pause.

“Det har været et år, hvor jeg har haft super travlt, men omvendt ikke har haft mulighed for rigtigt at reflektere og tænke dybt over min nye livssituation. Og jeg glæder mig til at få en eller anden form for pause og glemme alt andet end det her,” fortæller Lars Løkke Rasmussen i programmet.