Kronprins Frederik pludselig opereret: Må aflyse alle aftaler

Nils Würtzenfeld

322 uger siden

|

03/09/2018
Gossip
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Mandag oplyser Kongehuset, at Kronprins Frederik er blevet opereret på Rigshospitalet.

Dagens topnyheder

Kronprins Frederik er blevet opereret i ryggen.

Sådan lyder det mandag morgen i en overraskende pressemeddelse fra Kongehuset, der skriver, at kronprinsen søndag er blevet opereret på Rigshospitalet i København.

Årsagen skyldes en diskusprolaps.

- Hans Kongelige Højhed Kronprinsen blev i går opereret for en diskusprolaps på Rigshospitalet, lyder det på Kongehusets officielle hjemmeside.

Heldigvis forløb operationen, som den skulle, og nu venter et nødvendigt genoptræningsforløb.

- Operationen forløb som planlagt, og Kronprinsen har det efter omstændighederne godt og er udskrevet her til morgen, skriver Kongehuset og fortsætter:

- Der venter i den kommende tid et genoptræningsforløb, og derfor må det forventes, at Kronprinsens officielle aktiviteter i de næste par uger bliver aflyst.

Operationen og den efterfølgende pause fra officielle gøremål betyder også, at kronprinsen akut må aflyse en middag for Mary Fondens præsidium, der skulle have være afholdt i morgen tirsdag, ligesom kronprinsparret onsdag skulle have deltaget i aktiviteter i forbindelse med Flagdag for Danmarks udsendte. Nogen som også bliver uden kronprins Frederiks deltagelse.

Da de aflyste arrangementer stadig optræder i kongehusets officielle kalender, kan noget tyder på, at behovet for operationen er opstået forholdsvist akut.

Det har i længere tid været kendt, at kronprinsen led af rygproblemer. Alligevel formåede frømands-prinsen dog at gennemføre det landsdækkende motionsløb 'Royal Run', der blev afholdt 21. maj i forbindelse med hans 50-års fødselsdag.

Læs også

Sølvbryllup er en af livets store fester, og ligesom ved brylluppet hører der et hav af traditioner til sølvbryllup, når man har været gift i et kvart århundrede. 

Bruttofortjeneste - Måske du har hørt om begrebet bruttofortjeneste, men hvad er det lige det betyder, og hvordan regner man det ud?

Forloren hare eller fupkanin, som nogle spøgefuldt kalder den, er en af de rigtig gamle og traditionelle retter. Her finder du den bedste opskrift på forloren hare med bacon.