Kendis-parret Liv Tyler og Dave Gardner er efter 7 år og med to børn ikke længere sammen. Det skriver The Sun.
The Lord of The Rings skuespilleren er flyttet tilbage til Los Angeles, mens Dave bliver boende i London og driver sin forretning.
Bruddet skulle eftersigende være sket helt udramatisk i fred og fordragelighed. Parret har formået at holde det hemmeligt for offentligheden siden marts måned, for at skåne børnene og tilvænne sig situationen. En kilder siger:
“Dave og Liv tilbragte hele den første lockdown sammen og er et godt par som forældre. Men desværre er de vokset fra hinanden, og de har i stigende grad levet adskilte liv. Begge ønskede at fokusere på deres karriere - hendes skuespil og produktion, og Dave driver sin virksomhed og arbejder på Davids (Beckham) Inter Miami fodboldprojekt."
Kilden tilføjer yderligere, at parret fortsat er så gode venner, at de i sommers var på ferie sammen med deres børn.
Deruodver, har både Liv og Daves egne familier været meget støttende, og de kan stadig ses med fælles venner som Kate Moss, Stella McCartney og Beckham-parret.