Kelly Clarkson indrømmer: Jeg slår mine børn

Mathias Madsen

85 uger siden

|

30/04/2023
Gossip
Kelly Clarkson og hendes to børn, 2022 / Foto: Shutterstock
Kelly Clarkson og hendes to børn, 2022 / Foto: Shutterstock
Kelly Clarkson har i et radiointerview udtalt, at hun godt kan finde på at give hendes to børn på henholdsvis syv og otte år fysiske smæk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Danmark blev det ulovligt at afstraffe egne børn med slag, spark og andre fysiske metoder i 1997. 

Siden da har det ikke blot været ulovligt, men også ilde set blandt den største del af befolkningen, men sådan er det ikke over hele verden.

Mange steder i verden er det nemlig fortsat både lovligt og socialt acceptabelt at slå sine børn, og selvom mange måske ser USA som et forgangsland, så er det faktisk stadig lovligt at slå sine egne børn som afstraffelse i det meste af USA. 

Det er således ifølge Ekstra Bladet kun delstaterne New Jersey og Iowa, der har forbudt fysisk afstraffelse af egne børn ved lov, og det udnytter den verdenskendte sanger og talkshow-værtinde Kelly Clarkson tilsyneladende. 

Ifølge Ekstra Bladet har 'American Idol'-vinderen nemlig for nyligt i et interview med radiostationen Atlanta Radio 94.1 afsløret, at hun godt kan finde på at give hendes to børn på henholds syv og otte fysiske smæk, hvis de ikke opfører sig ordentligt. 

"Jeg er ikke hævet over smæk, selvom andre folk ikke nødvendigvis er til det. Jeg mener ikke at slå hårdt - jeg mener bare smæk," udtalte hun således og understregede dog, at hun altid giver en advarsel inden. 

Men hvis børnene ikke efterkommer, kan hun altså godt finde på at slå dem. 

"Det er en vanskelig ting, når man er ude i offentligheden, for så synes folk, det er forkert eller noget, men jeg finder intet galt i nogle smæk," har 'Stronger'-sangerinden desuden udtalt. 

Clarkson har børnene Remington Alexander og River Rose på henholdsvis syv og otte år sammen med sin eksmand Brandon Blackstock.