Katerina Pitzner i tvivl: Skal jeg tage den eller ej?

Nicolai Busekist

187 uger siden

|

19/05/2021
Gossip
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Diamantdronningen Katerina Pitzner er i tvivl om, hvorvidt det er den rette beslutning at lade sig vaccinere eller ej.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at Katerina Pitzner ved, hvad hun vil have, når det kommer til diamanter. Sådan forholder det sig dog ikke helt, når der er tale om en vaccine mod corona.

Katerina Pitzner er ikke blot kendt for at være diamanthandler. Hun er også bredt kendt i Danmark, da hun gennem årene har deltaget i en lang række tv-programmer. Blandt andet har hun i flere sæsoner været hovedperson i 'Diamantfamilien', ligesom hun har deltaget i 'Over Atlanten'. 

På Instagram har den garvede diamanthandler afsløret, at hun er blevet tilbudt vaccinen mod COVID-19. I samme ombæring har hun dog også gjort det klart, at hun er i tvivl om, hvorvidt hun skal vælge at acceptere invitationen eller ej. 

For at finde ud af, hvad hun skal gøre, har hun valgt at spørge Instagram til råds. Her er der mere end 70.000 følgere, der følger med i hendes dagligdag, hvorfor hun sandsynligvis har fået en del svar på sit spørgsmål. 

"Det er sjovt at se meningsmålingerne her på min lille kanal, hvor langt de fleste vil takke ja til vaccinen, og det er da også vanskeligt at stå imod det pres, som man godt kan opleve, hvis man ikke vil tage den," lød det fra Katerina Pitzner, da hun spurgte om råd på Instagram. 

Derudover sagde hun også, at hun føler, at man hurtigt kan ende med at blive klandret for, at man ikke viser samfundssind, fordi man har valgt ikke at lade sig vaccinere mod coronavirus. 

I en story på Instagram sagde hun også, at hun mener, at det er ærgerligt, at der er mange, der er af den overbevisning, at man er ligeglad med andre, fordi man ikke vil blive vaccineret.

Blandt hendes følgere er der dog tydeligvis ikke nogen tvivl om, hvad den rette løsning er. Der er nemlig hele tre ud af fire af hendes følgere, der har svaret, at de ville takke ja til tilbuddet om vaccine. Diamantdronningen selv er dog fortsat i tænkeboks.