Efter voldsom kritik: Nu svarer Christian Bitz igen

Julie Møller

172 uger siden

|

06/09/2021
Gossip
Foto: Hauerbach Peter/Her Og Nu/Ritzau Scanpix.
Foto: Hauerbach Peter/Her Og Nu/Ritzau Scanpix.
Christian Bitz har ikke ønsket at kommentere på sagen, men nu vælger han i et Instagram-opslag at fremlægge sin version af forløbet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I DR-programmet ‘Kontant: God idé eller ren kopi’ møder seerne keramiker Kasper Würtz, der i flere år har kæmpet for at få rettens ord for, at Christian Bitz ikke må kopiere den keramik, som Würtz-familien har brugt årevis på at udvikle.

Efter programmet blev sendt sidste uge, har Christian Bitz mødt voldsom kritik - især på sociale medier. 

Christian Bitz har ikke ønsket at kommentere på sagen over for DR, men nu vælger han i et Instagram-opslag at fremlægge sin version af forløbet.

“Jeg er hverken designer eller tyv. Og jeg har aldrig kopieret Würtz' produkter. Jeg har udviklet et stel sammen med F&H, der er et internationalt brandhouse. F&H har ansvaret for udvikling og produktion. Ud af vores kollektion på flere end 500 produkter, er 4 produkter i 3 farver omfattet af den igangværende retssag, og de er naturligvis fjernet fra butikkerne. De Bitz-produkter, der fortsat står på butikshylderne, er ikke omfattet af nogen juridisk tvist og kan derfor fortsat købes,” lyder det fra Christian Bitz.

“F&H og jeg er ikke enige i landsrettens dom, og vi har derfor søgt om at komme i Højesteret. Jeg ønsker ikke at gå i detaljer med vores konflikt, da jeg opfatter sagen som igangværende og har tiltro til det danske retssystem. Men jeg vil gerne slå fast, at der altid er to sider af en historie. Jeg og F&H vil til enhver tid efterleve den endelige dom,” skriver han.

“Forvrænget og ukorrekt billede”

Christian Bitz mener, at “programmet gav et forvrænget og ukorrekt billede” af konflikten.

Derudover er programmet også medvirkende til, at Christian Bitz’ familie har modtaget “mange grimme henvendelser”, forklarer han.

Du kan se hele opslaget fra Christian Bitz herunder: