Efter kritisabel sag: Nu siger Dronningen undskyld

Marie Vang

361 uger siden

|

19/12/2017
Gossip
Dronning Margrethe underskylder i personligt brev til danskerne.
Dronning Margrethe underskylder i personligt brev til danskerne.
Mandag den 11. december var Dronningen nødsaget til at droppe sine royale pligter, eftersom et voldsomt snevejr gjorde det umuligt for regentens fly at lande.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Strandet i London måtte Dronningen således aflyse den offentlige audiens på Christiansborg, som skulle have fundet sted klokken 10.00.

I en officiel udtalelse skrev kongehuset:

- Dagens audiens er desværre aflyst, da det ikke har været muligt for H.M. Dronningen at flyve fra London, Storbritannien, grundet dårligt vejr, stod der i kongehusets kalender.

76 forventningsfulde danskere var mødt op foran Christiansborg i deres fineste tøj, for at modtage dronningens fortjenstmedalje, da det er kostume at takke majestæten personligt.

Efter hændelsen blev aflysningen af audiensen diskuteret på de sociale medier og i avisernes læsebreve. I et læserbrev fra Berlingske kalder Niels Erik Andersen blandt andet aflysningen for ‘en uartighed og en skandale’.

Langt de fleste rasede i dagene efter aflysningen over, at prins Joachim ikke stillede op i sin moders sted, da hverken Dronningen eller kronprins Frederik var i landet og kunne udføre audiensen.

Det er første gang, at kongehuset har været nødsaget til at aflyse en audiens.

Meget tyder på, at Dronningen har ærgret sig gevaldigt over aflysningen. Majestæten undskylder nu til alle, der mødte forgæves op forrige mandag.

I et personligt brev til de 76 fremmødte skriver hun blandt andet, at hun dybt beklager aflysningen. Hun ønsker desuden glædelig jul og godt nytår:

- Der var et fint stempel uden på fra Amalienborg. Hun skrev, at hun beklagede dybt, at hun måtte aflyse audiensen. Så ønskede hun mig glædelig jul og godt nytår. Til sidst skrev hun, at hun håbede at se mig til audiens i det nye år, fortæller John Gadne fra Skanderborg ifølge Billedbladet til TV2/Lorry.

Læs også: Prins Joachim føler sig misforstået af danskerne: ‘Jeg er ikke, som I tror’