Blev kendt som 'Dumme-Pernille': Nu har hun gjort titlen til skamme

Mathias Nielsen

129 uger siden

|

21/06/2022
Gossip
Foto: Thomas Laursen/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Laursen/Ritzau Scanpix
Pernille Nygaard har endnu en gang modbevist sit øgenavn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pernille Nygaard blev kendt og skabte debat under ‘Paradise Hotel 8’, da hun ankom til hotellet bodypaintet, på hesteryg og uden en trævl på kroppen.

På hotellet og i den efterfølgende tid fik hun kaldenavnet ‘Dumme-Pernille’, fordi hun ofte fik sagt nogle sjove ting, som måske ikke var det klogeste.

Kaldenavnet blev dog gjort til skamme allerede få år efter, da Pernille dimitterede fra gymnasiet med et flot karaktergennemsnit.

Mandag blev øgenavnet så for alvor aflivet, for her kunne Pernille efter sin sidste eksamen og efter 5 år på Aalborg Universitet kalde sig for cand.jur - altså jurist.

– En helt vanvittig fed fornemmelse strømmer lige nu gennem min krop med blandet følelser efter 5 år på Aalborg Universitet. Jeg kan nu endelig kalde mig selv for jurist! Fra 1/7 advokatfuldmægtig, når jeg tiltræder stillingen hos forsvarsadvokat Rasmus Sølberg, hvor jeg snart skal føre mine egne sager ved landets byretter, skriver Pernille på Facebook.

I opslaget på Facebook fortæller Pernille også om, hvordan hun igennem studietiden har været ramt af flere dødsfald hos personer tæt på sig. Men det har dog ikke kun været modgang, hun har oplevet undervejs.

– Allerede på 1. semester af jurastudiet fandt jeg min kæreste, som var hele 6 år yngre end mig (bevares jeg startede sent på uni). Sammen skrev vi vores bachelorprojekt på 6. semester. Trods op og nedture havde vi hinanden gennem hele studiet, hvilket for mit vedkommende var guld værd! Én at sparre med, én at læse med og én at lære af. Guld værd! Han er nu advokatfuldmægtig i Skive og gør det til UG, hvilket jeg selvfølgelig er meget stolt over, skriver Pernille.