Historien om Gin og Tonic starter i Indien, hvor briterne i 1857 havde indtaget landet, og nu strømmede til den i store stimer for at kolonisere det.
Her stødte de på store problemer med sygdommen malaria, og var derfor tvunget til at finde på en måde at forebygge og behandle de mange malariatilfælde på.
Kininens rolle i Gin og Tonic
Redningen var stoffet kinin som var kendt fra Sydamerika, hvor det netop blev anvendt i kampen mod malaria samt kramper og havde været det igennem århundreder.
Men kinin har en meget bitter smag, så for at få briterne til at tage medicinen blev den til at starte med blandet op med sukker og vand med eller uden brus. Det var dog ikke helt nok til at kamuflere den grimme smag, og derfor fandt de engelske officerer på at blande den nye tonic op med den højt elskede gin, som de var vant til, og tilsætte det hele et skvæt lime.
Den nye medicin vant så meget indpas, at kombinationen af gin og tonic snart gik fra at blive opfattet som medicin til at blive en drink, der blev indtaget for fornøjelsens skyld.
Gin og Tonic - opskrift
Vær opmærksom på, at hvis du anvender andre typer af gin og tonic, end de der er brugt her i opskriften her, kan smagen variere.
Det skal du bruge til en Gin og Tonic
- 3 cl Bombay Sapphire gin
- 10 cl Fever Tree tonic
- isterninger
- ½ lime usprøjtet, gerne økologisk
Sådan laver du en Gin og Tonic
- Fyld et stort glas halvt op med isterninger.
- Hæld gin i glasset.
- Skær en skive af den halve lime, og pres resten af limefrugtens juice ned i glasset.
- Fyld glasset op med tonic.
- Pynt med den afskårne skive lime, og rør forsigtigt rundt i glasset.
Du kan vælge at udskifte lime med citron, og ønsker du at eksperimentere, kan du helt udskifte citrusfrugter med eksempelvis agurk, mynte og sort peber eller jordbær og basilikum.
Facts om Gin & Tonic
Den vigtigste ingrediens i tonic, kinin, blev oprindeligt udvundet af bark fra sydamerikanske Cinchona-træer - kaldet Fever Trees.
De sydamerikanske lande skabte monopol ved at forbyde eksport af såvel frø som plante, men de var desværre ikke så gode til at genplante, og Cinchona-træerne var i fare for at blive udryddet.
Der var flere forsøg på at smugle frøene ud og i 1864 lykkedes for en britiske forretningsmand ved navn Charles Ledger, der fik solgt frøene til den hollandske regering, der etablerede plantager med dem på den indonesiske ø Java.
Allerede i år 1900 kom over 60 % af kinin fra den lille ø.
I 1858 kom den første kommercielle tonic takket være briten Erasmus Bond på markedet.
I 1871introducerede Schweppes deres Indian Tonic Water i 1871.
