Kvinde tjekkede sin telefon under middagen: Var ved at få pizzaen galt i halsen da hun så beskeden

Henrik Rothenbücher

84 uger siden

|

14/05/2023
Forbrug
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En kvinde var ved at kløjes i hendes pizza, da telefonen ringede og der var en rigtig god nyhed i den anden ende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kvinde i 40’erne fra Aalborg Kommune vandt 1.000.000 kroner på Millionærgarantien fra Lotto. Den heldige vinder, der har et PLUS-abonnement, opdagede, at hun var blevet millionær, da hun var på besøg hos noget familie om søndagen. Hun havde netop sat tænderne i et stykke pizza, da hun tjekkede sin telefon, hvor der var kommet en mail fra Danske Spil. 

"Der stod simpelthen, at jeg havde vundet en million kroner! Normalt står der 50 kr. så der var da en vis forskel", siger hun med et grin og fortsætter:

"Jeg var jo ved at blive kvalt i den pizza, så jeg måtte lige vise mailen til min mand og spørge, om det kunne passe, eller om der var nogen, der prøvede at snyde os."

"Han troede helt sikkert, at det var fake – også selvom jeg sagde, at den jo lignede de mails, jeg plejer at få. Men det var jo bare helt umuligt at forstå, at man kan være så heldig," forklarer hun.

Kvinden, der er millionær nr. 3772, loggede ind på sin PLUS-konto, og der kunne hun ganske rigtigt se, at der ikke var snyd med i spillet, og at hun nu kunne skrive millionær på CV’et. Om aftenen blev de familiemedlemmer, hun havde opdaget gevinsten sammen med, således inviteret på takeaway og rødvin.

Allerede tirsdag var pengene gået ind på vinderens konto, og det var noget af en oplevelse.

"Det er altså en virkelig underlig fornemmelse. Det er ikke noget, vi lige har prøvet før at se så mange nuller i plus på kontoen," lyder det.

Det nyslåede millionærpar har to børn, der ikke kender noget til gevinsten. Og sådan skal det blive ved med at være.

"Vi ønsker ikke, at nogen, udover vores forældre og nogle andre få familiemedlemmer, skal vide noget om det. Så vi holder det egentlig hemmeligt for børnene for deres egen skyld. Vi synes ikke det er fair, at de skal gå rundt og passe på med, hvad de siger. Det betyder dog ikke, at vi ikke vil forkæle dem. Vi gør det bare lidt skjult. Vi vil for eksempel planlægge en længere rejse til USA, når man kan komme ud i verden igen. I det hele taget skal de forkæles med oplevelser i stedet for ting," siger den glade vinder.