Rigtig mange mennesker glemmer (eller gider ikke) at bære deres kaffekop på arbejdet hen på vognen med beskidt service eller ud i køkkenet, men det gør faktisk ikke så meget. For den brugte kop kan sagtens genbruges næste dag, skriver norske Side2.
Hvis du ikke lader andre drikke af din kop og du sværger til sort kaffe, behøves den nemlig ikke at blive vasket af hver dag, fremgår det af en amerikansk undersøgelse.
Bag den opsigtsvækkende undersøgelse står blandt andet medicinprofessor Jeffrey Starke fra Baylor College of Medicine, og han fortæller, at man egentlig kun behøver at rengøre sin kaffekop daglig, hvis man deler den med andre eller bruger mælk eller fløde i kaffen - dette skyldes bakterierne.
Hvis du lader koppen stå uvasket på dit bord, vil der naturlig også være bakterier i den, men det er en helt anden sag.
- De bakterier kommer fra personen, som har brugt koppen, og du kan ikke smitte dig selv med sygdomme, siger Jeffrey Starke.
Det er professorens oplevelse, at opvaskebørster på arbejdspladser er så beskidte, at man skal holde sig langt væk fra dem i forsøget på at få en ren kaffekop.
Så hvis du ikke kan forlige dig med tanken om et daggammelt kaffekrus, så husk at brug opvaskemaskinen eller ta’ din egen rene opvaskebørste med på arbejde.
Læs mere forskning og videnskab her.