Det danske vejr er hårdt ved huset: Sådan vedligeholder du det

webmaster

306 uger siden

|

10/01/2019
Det danske vejr er noget helt særligt. Det er nemlig både koldt, mudret og ekstremt vådt. Det kan godt give nogle udfordringer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når vejret er, som det er i Danmark, sætter det nemlig særligt høje krav til, hvordan vi bygger og vedligeholder vores huse. Der er mange grunde til, at man skal sørge for at vedligeholde sit hus. Men de vigtigste grunde må være at holde det pænt og at sørge for, at det holder i mange år. 

Derfor kan det også være en god idé at gå efter en type vedligeholdelse, som ikke bare gør huset pænt at se på, men også sørger for, at huset holder lidt længere. 

Den daglige vedligeholdelse

Den daglige vedligeholdelse er noget af det, som fylder meget i vores hverdag. Et hus har mange lag, men den del af huset, som skal vedligeholdes til daglig, er den indvendige del. 

Det er forskelligt fra husholdning til husholdning, men mange former for vedligeholdelse sker løbende på ugentlig basis. I nogle husholdninger tager man lidt ad gangen, mens man i andre måske tager det hele én gang om ugen. 

Man skal selvfølgelig sørge for at holde sit hjem pænt og rent. Det vil sige den daglige oprydning, hvor man rydder op efter sig selv hen ad vejen. På den måde undgår man, at der samler sig store bunker rod i løbet af ugen.

Ligeledes kan man også sørge for at holde køkkenet rent og efterlade det pænt, hver gang man har lavet mad. Sørg for, at opvasken ikke samler sig i bunker, og sørg for at tørre komfuret af efter hvert brug, så der ikke samler sig mad- og fedtrester.

Har du ikke allerede en opvaskemaskine i hjemmet, så er det bestemt værd at overveje om det ikke er pengene værd. Du kan finde en på tilbud og selv montere den efterfølgende.

Den månedlige vedligeholdelse

Nogle ting behøver du ikke give helt så meget opmærksomhed. Mange ting kan du nøjes med at ordne på en månedlig basis. Igen er det selvfølgelig forskelligt, alt efter hvem man er, hvor beskidt der er, hvordan vejret er og så videre. 

De mange forskellige faktorer gør det også svært at sige, hvor ofte du bør gøre de forskellige ting. Så det handler om at holde øje med sit hjem og handle, når noget kræver din opmærksomhed. Eksempelvis skal badeværelset kalkes af en gang imellem. Det afhænger af, hvor i landet du bor, da hårdheden i vandet har indflydelse på, hvor meget kalk der sætter sig. 

Dit køleskab har også godt af at blive gjort rent, så du får smidt de madvarer, som er blevet for gamle, ud. Vinduerne skal også pudses en gang imellem. 

For mange mennesker passer det perfekt med en måned mellem hver pudsning, mens andre måske kan have behov for at få pudset vinduerne hver 14. dag. Man kan hyre en professionel vinduespudser, og få det overstået på ingen tid. 

Den sæsonbetonede vedligeholdelse

Nogle former for vedligeholdelse kræver heldigvis ikke din opmærksomhed på månedlig, ugentlig eller daglig basis. Mange ting skal du bare forholde dig til maksimum én gang om året, mens andre måske kun kræver din opmærksomhed hvert andet år eller hvert femte år. 

Nogle former for vedligeholdelse er sæsonbetonet og skal måske kun gøres den ene halvdel af året. Du skal eksempelvis ikke slå græs om vinteren, ligesom du heller ikke skal rydde sne om sommeren. 

Men de fleste husejere vil opleve, at det bliver nødvendigt at male på et tidspunkt. Det er meget forskelligt, hvor ofte det er nødvendigt at behandle facaden på dit hus, og det kommer an på vind, vejr, beliggenhed, og hvilke materialer og behandlinger man førhen har brugt på huset. 

Hvis du eksempelvis har et hus tæt på stranden, vil du som regel være nødt til at male det oftere, end hvis dit hus lå i læ fra alt vind og vejr. 

Men ligesom din facade kan trænge til en kærlig hånd, kan dit tag også få brug for en ordentlig omgang. De vekslende vejrforhold, vi lever under i Danmark, skaber rigtig gode betingelser for alger, som ofte vokser frem får på taget. 

De er grimme at se på, og de kan også ødelægge taget, hvis de får lov til at sidde for længe. De kan heldigvis fjernes med en algebehandling. Behandlingen kan gentages en gang om året for at vedligeholde det flotte resultat, og du kan også give fliserne en algebehandling i samme omgang.