Advarsel: Spis ikke denne torskerogn

Ane Sørensen

414 uger siden

|

11/01/2017
Forbrug
Arkivfoto: Polfoto/Ole Lind
Arkivfoto: Polfoto/Ole Lind
Hvis du har den liggende, skal du straks smide den ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Virksomheden Bornholms A/S tilbagekalder dåser med torskerogn af mærket Bornholms. Der er nemlig konstateret utilsigtet bakterievækst i nogle af dem. 

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Bakterievæksten giver luftdannelse og udspilning af dåserne og gør produktet uegnet til indtagelse. 

Hvis du har købt den pågældende torskerogn, skal du derfor aflevere den tilbage i butikken, hvor du købte den - eller smide den ud.

Torskerognen er blevet solgt i Rema 1000-butikker i dåser af 100 gram. Rognen har følgende produktions- og holdbarhedsdatoer:

06-12-2016 - 06-12-2019.

07-12-2016 - 07-12-2019.

08-12-2016 - 08-12-2019.

09-12-2016 - 09-12-2019.

12-12-2016 - 12-12-2019.

13-12-2016 - 13-12-2019.