Topskatten blev indført ved skattereformen 1994 og afløste et tidligere system af progressiv statsskat. Satsen blev fastsat til 12½% men steg senere til 15% i 1996.
Topskat
Topskat er 15% af din indkomst efter AM-bidrag, som du skal betale ekstra i skat, såfremt din indtægt er højere end bundgrænsen på 531.000 kr. efter AM-bidrag. Bundgrænsen er hævet med 19.300 kr, som du kan tjene mere end i 2018, før du berøres af topskatten.
Der skal betales topskat 2020 af både personlig indkomst og kapitalindkomst med SKAT's nye topskattegrænse.
Kapitalindkomst defineres som indkomst, der ikke stammer fra arbejde, men fra afkast på kapital som fx: renteindtægter, aktieudbytte og lejeindtægter fra udleje af boliger.
Skatteloft for personlig indkomst
Det skrå skatteloft for personlig indkomst udgør 52,06 pct. i 2020.
Det skrå skatteloft er et udtryk for det maksimale, man som skatteyder i Danmark kan komme til at betale i skat.
I kommuner, hvor summen af de statslige skatteprocenter (15 pct. topskat, 11,13 pct. bundskat og 1 pct. sundhedsbidrag) og den kommunale skatteprocent udgør mere end 52,06 pct., nedsættes satsen for beregning af topskatten af personlig indkomst med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,06 pct.
Eksempel på topskat
Skatteprocenter:
- Topskat - 15,00%
- Bundskat - 11,13%
- Sundhedsbidrag - 1,00%
- Kommuneskat - 53,00%
Samlet skatteprocent bliver 80,13%
Satsen for beregning af topskatten af personlig indkomst nedsættes med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,02%:
80,13% - 52,06% = 28,07%
Samlet skatteprocent efter nedsættelsen: 52,06%
Det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst udgør 42,0 pct. i 2020.
I kommuner, hvor summen af de statslige skatteprocenter (15 pct. topskat, 11,13 pct. bundskat og 1 pct. sundhedsbidrag) og den kommunale skatteprocent udgør mere end 42,0 pct., nedsættes satsen for beregning af topskatten af den positive nettokapitalindkomst med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42,0 pct.
Kapitalindkomst eksempel
Skatteprocenter:
- Topskat - 15,00%
- Bundskat - 11,13%
- Sundhedsbidrag - 1,00%
- Kommuneskat - 43,00%
Samlet skatteprocent bliver 70,13%
Satsen for beregning af topskatten af personlig indkomst nedsættes med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42,00%:
70,13% - 42,00% = 28,13%
Samlet skatteprocent efter nedsættelsen: 42,00%
Indkomstskatter, der ikke betales af alle skatteydere, medregnes ikke under skatteloftet. Dvs. at kirkeskat, som kun betales af medlemmer af folkekirken, skal betales ud over skatteloftsprocenterne for henholdsvis personlig indkomst og for positiv nettokapitalindkomst.
Hvem betaler topskat?
I 2017 betalte ca. 500.000 danskere topskat ifølge Danmarks Statistik, hvilket svarer til omkring 10% af befolkningen. 51.000 af dem kan ses efter erhverv i nedenstående tabel.
Antal topskatteydere efter erhverv
- Læger (13.400 personer)
- Advokater, jurister (8.400 personer)
- Gymnasielærere (6.000 personer)
- Sygeplejersker (5.100 personer)
- Folkeskolelærere (4.100 personer)
- Lastbilchauffører (2.800 personer)
- Sosu (2.400 personer)
- Elektrikere (2.200 personer)
- Mekanikere (1.500 personer)
- Pædagoger (1.500 personer)
- Smedearbejdere (1.400 personer)
- VVS-arbejdere (1.200 personer)
- Tømrere og snedkere (800 personer)
- Murerarbejdere (300 personer)
Udover læger og advokater så er de andre nævnte grupper atypiske, idet ingen almindelige lønmodtagere tjener nok til at betale topskat. De er typiske selvstændige erhvervsdrivende eller har afkast af investeringer, idet den typiske topskat betaler besidder en chef- eller direktørstilling.
Udvikling i topskattegrænse
Herunder kan du se, hvor meget man tidligere skulle tjene for at betale topskat i Danmark.
2019: Årsløn 513.400 kr. / Månedsløn 46.500 kr.
2018: Årsløn 498.900 kr. / Månedsløn 45.190 kr.
2017: Årsløn 479.600 kr. / Månedsløn 43.442 kr.
2016: Årsløn 467.300 kr. / Månedsløn 42.330 kr.
2015: Årsløn 459.200 kr. / Månedsløn 41.600 kr.
2014: Årsløn 449.100 kr. / Månedsløn 40.700 kr.
2013: Årsløn 421.000 kr. / Månedsløn 38.100 kr.
