Fyrre år - fede møbler - færdig til tiden

PA

371 uger siden

|

10/10/2017
Der er lagt op til en kæmpe jubilæumsfest, når Ringsted Møbelland for fjerde gang fylder rundt. Den familieejede virksomhed har igennem de sidste fire årtier solgt kvalitetsmøbler til hele Ringsted og omegn, hvilket skal fejres med et brag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Møbelforretningen, placeret i hjertet af Ringsted, har meget at fejre disse dage. Ikke nok med, at forretningen fylder fyrre, kan Ringsted Møbelland bryste sig af at være et 100% familieejet foretagende, som igennem de seneste fire årtier har overlevet både op og nedture. Det skal, ifølge direktør, Lisbeth Pedersen, fejres med et arrangement, der strækker sig over flere dage med en masse aktiviteter. Til fødselsdagseventen kan man blandt andet finde fri fadøl og gratis pølser i weekenden d. 13.-15. oktober.

 

Kvalitet og god betjening har ingen udløbsdato

Ifølge Lisbeth Pedersen bliver Ringsted Møbelland familien mange år endnu. Det betyder, at det ikke foreløbigt er slut med god betjening i det midtsjællandske. Forretningen, som er medlem af Møbelkæden, garanterer en weekend med masser af gode tilbud og god underholdning i weekenden, uge 41, og en fortsættelse af den gode service efterfølgende. Derfor er det, ifølge Lisbeth Pedersen, en alletiders mulighed for familien at komme og besøge forretningen og opleve nogle af de ting, som sker.

 

40 år: det bliver i familien

Efter fyrre år skulle man tro, at Ringsted Møbelland støvet havde lagt sig for længst, men det er ikke tilfældet, siger Lisbeth Pedersen. ”Vil du rejse i efterårsferien? – Så rejs til møbelland”, siger hun forventningsfuldt, og refererer til den kommende weekends begivenheder. Hun har nemlig den seneste tid været i fuld gang med at klargøre butikken til den kommende weekends festivitas, hvor der ikke alene vil være tilbud ud over det sædvanlige, men også konkurrencer, hvor man kan vinde store præmier. Der er blandt andet en kontinentalseng, en gamerstol og en sækkestol på højkant i konkurrencen, som kan tilgås via deres facebookside. Det er ikke en tilfældighed, at Møbellandets arrangement er tiltænkt hele familien. Netop fordi, at Ringsted Møbelland er familieejet, og gør en dyd ud af lige præcis denne detalje, har firmaet familien i fokus. Og hos Lisbeth Pedersen er familien det element, som gør brandet så stærkt.