Ung mor død i husbrand: Smed 12 dage gammel datter ud af vindue i autostol

Emil Ryttergaard

404 uger siden

|

21/02/2017
112
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En 21-årig mor bliver hyldet som helt efter at have ofret sit eget liv for sin 12 dage gamle datter, da hendes hjem stod i flammer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da en brand brød ud i Shelby Carters hjem 30. januar i år, da havde ilden allerede taget godt fat i huset. 

Alarmcentralen modtog et nødopkald fra huset mandag morgen, hvor Shelby Carter forklarede, at hun var fanget i det brændende hus, og at hun havde svært ved at trække vejret, skriver CNN

I desperation over ikke at kunne komme ud af huset, tog den unge mor en uselvisk beslutning, som kostede hende livet.

Hun tog sine 12 dage gamle datter, spændte hende fast i en autostol, smadrede et vindue, hvorefter hun forsigtigt kastede autostolen ned i sikkerhed foran det brændende hus. 

Da brandvæsenet og politiet ankom til stedet, var huset indhyllet i flammer. 

Foto: Gofundme

Brandmændene flyttede en stak tæpper, så de kunne stille en stige op og komme op på førstesalen, hvor Shelby Carter havde forklaret under alarmopkaldet, at hun og datteren befandt sig. Det fik autostolen til at komme til syne, og brandmændene fandt den 12 dage gamle Keana Davis. 

Den lille pige blev hastet til det lokale hospital, hvor hun fik behandling for røgforgiftning. Hun er nu udskrevet og i familiens varetægt.

Foto: Facebook

På førstesalen fandt brandmændene Shelby Carter livløs på gulvet. Den tapre mor blev erklæret død på stedet - hendes liv stod ikke til at redde.

En undersøgelse viste, at hun var blevet kvalt af røgforgiftning, men hendes sidste uselviske handling er ikke gået myndighederne forbi:

- Hun var en sand helt, da hun satte sin baby i en autostol og smed hende ud af vinduet, siger den lokale sherif Steve Sloan. 

Den 21-årige mor havde holdt fødselsdag dagen inden branden. Hendes død er et hårdt slag for den lille by Wyoming med kun 1.500 indbyggere. Myndighederne ved, at ilden brød ud i stuen i husets underetage, men det er endnu uklart, hvad der startede den skæbnesvangre brand. 

Efterfølgende har pårørende og fremmede har startet en indsamling og indtil videre bidraget med over 42.000 dollars til datterens opvækst.

Læs også historien om Manfred, der tog også en modig beslutning, da han så en bilist slingre vildt på motorvejen.