Mandag fyldtes gaderne med især børn og unge mennesker i uhyggelige forklædninger; det var halloween, og det blev fejret i stor stil.
Festlighederne forvandlede sig dog til noget ganske andet for en 17-årig kvinde i den østjyske by Østbirk nord for Horsens; allerede fra morgenstunden af.
Teenageren befandt sig i krydset mellem Ydingvej og Ryvej omkring klokken 8:15, da en person i klovnekostume pludselig overfaldt hende med en ”baseball-bat lignende gestand” og derefter stak af. Det skriver Horsens Folkeblad.
Politiet oplyser ifølge mediet, at pigen har tydelige mærker efter slaget, og at de derfor efterforsker sagens om en voldssag.
Ved du noget om overfaldet, bedes du kontakte politiet på telefon 114.