Tre indbrudstyve bryder ind i hus på Fyn: Får sig en ubehagelig overraskelse i stuen

Ninna Andreasen

425 uger siden

|

24/10/2016
112
Tyvene har formentlig troet, at der ikke var nogen hjemme. Der tog de grueligt fejl.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mand fra Gelsted på Fyn fik sig en grim forskrækkelse fredag eftermiddag. Han sad i sin stue og så tv, da der pludselig stod tre ubudne gæster i hans stue.

Kort forinden havde manden hørt det buldre på gårdspladsen uden for. Han troede, det var naboen, som kom på besøg. Derfor blev han siddende i sofaen.

Larmen blev dog højere og højere. Til sidst rejste manden sig op, og pludselig stod der tre personer inde i stuen.

Manden ville ikke finde sig i at blive udsat på indbrud og blev rasende. Han råbte ad tyvene, som stak af, men manden løb efter. Tyvene slap til sidst væk ved at holde for døren, så manden ikke kunne komme efter dem.

Til sidst kørte de væk fra stedet i en sølvgrå stationcar af enten mærket Peugeot eller Citröen.

Manden fik kigget på skaderne efter indbruddet og kunne konstatere, at et vindue i bryggerset var brudt op. Sagen blev efterfølgende meldt til politiet.