Test dig selv: Mange danskere kender ikke disse tre simple trafikskilte

Nils Würtzenfeld

401 uger siden

|

11/04/2017
112
En ny vejskiltekampagne fra Vejdirektoratet skal hjælpe danskerne med at blive klogere i trafikken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste to uger har Vejdirektoratet inviteret hele 150.000 danskere med på en digital køretur, der har til hensigt at teste deltagernes viden omhandlende trafikale vejskilte.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

På deres hjemmeside har direktoratet nemlig indbudt til en virtuel køretur, hvor man som bilist foran sin egen computer – eller mobilskærm, skal begå sig i trafikken og vise, at man kender betydningen af en række vejskilte.

Og særligt tre skilte volder danskerne problemer.

Her er tale om vejskiltet med anbefalet hastighed, vognbaneskift og lokal hastighedsbegrænsning.

Foto: Vejdirektoratet

Cirka halvdelen af deltagerne - på tværs af køn og regioner – svarer nemlig forkert, når de bliver spurgt til netop disse skiltes betydning.  

- Kampagnen har rykket ved danskernes forståelse af vejskiltene på en ny og sjov måde. Nu kender alle, der har taget testen, de sværeste skiltes betydning. Det kan være med til at mindske risikoen for, at der opstår farlige trafiksituationer, når trafikanterne for eksempel skal skifte vognbane, siger trafikdirektør i Vejdirektoratet, Niels Tørsløv.

I en undersøgelse har Vejdirektoratet fornylig spurgt danskerne, om de selv synes, de forstår vejskiltene. Her svarer cirka to tredjedele, at de i høj grad forstår de danske vejskilte.  

- Vi har en tendens til at overvurdere os selv og vores hukommelse i trafikken. Nogle gange er der brug for at genopfriske, hvad skiltene egentlig betyder. Så jeg kan kun anbefale, at man tager testen, hvis man endnu ikke har gjort det, forklarer Niels Tørsløv.

Hvis du mener, du har styr på de danske vejskilte – eller du gerne vil blive klogere – så kan du tage testen herunder: