Sindssygt overfald: 5-10 personer trampede 14-årig i hovedet

Henrik Rothenbücher

257 uger siden

|

15/01/2020
112
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
En blot 14-årig dreng blev udsat for et alvorligt overfald i går eftermiddags. En gruppe på 5 til 10 drenge skulle angiveligt have trampet drengen i hovedet og på halsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet fik tirsdag klokken 16.36 en forfærdelig anmeldelse der lød på, at en 14-årig dreng var blevet overfaldet af en gruppe bestående af 5 til 10 personer.

Det skete på parkeringspladsen ved Hellerup Station. Det oplyser Nordsjællands Politi i deres dagsrapport.

Den 14-årige dreng kommer fra Hørsholm Kommune, og han blev både trampet i hovedet og på halsen. En ambulance kom derfor til stedet og kørte den unge dreng til skadestuen, hvor han blev behandlet.

Nordsjællands Politi sendte en patrulje til stedet, men der var gerningsmændene desværre flygtet.

Politiet arbejder dog ud fra et mistanke om, at der inden overfaldet havde været en uoverenstemmelse, og derfor mener politiet også, at de har en god formodning om, hvem gerningsmændene er.

Skulle du have informationer om overfaldet, er der dog ingen tvivl om, at politiet gerne vil høre fra dig.

Du kan få fat i Nordsjællands Politi på telefonnummer 114.