Politiet gør vildt fund på Smukfest: Nu advarer festivalen

Henrik Rothenbücher

277 uger siden

|

08/08/2019
112
Foto: Jeanne Kornum / Ritzau Scanpix
Foto: Jeanne Kornum / Ritzau Scanpix
Smukfest kommer med en advarsel til alle deres festivalgæster, efter at Sydøstjyllands Politi har gjort et større fund lige foran teltpladsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et par hunde fra Sydøstjyllands Politi fortjener i den grad en ekstra godbid eller to, da de gjorde et stort fund på Skanderborg Festivalen ‘Smukfest’ onsdag.

Politiet gik rundt på festivalpladsen med hundepatruljen, hvor hundene fik lov at snuse løs efter forbudte stoffer. Det var under denne aktion, at hundene snusede sig frem til en stor pose fyldt med ecstasy-piller.

Pillerne blev fundet udenfor teltpladserne, og politiet er ikke i tvivl om, at de var gemt der, så de kunne hentes til brug.

"Pillerne er blevet lagt derude, så man kan hente dem, når man skal bruge dem," fortæller Poul Steffensen, der er politikommissær ved Sydøstjyllands Politi ifølge Lokalavisen Skanderborg.

Ingen er blevet sigtet

I og med at pillerne blev fundet udenfor teltpladsen, hvor der ikke befandt sig nogle mennesker, havde politiet ikke mulighed for at sigte nogle personer.

Under festivalen er politiet løbende på pladsen for at holde styr på gemytterne og sørge for, at de festglade mennesker ikke indtager euforiserende stoffer. 

Indtil nu har politiet allerede fundet flere forskellige stoffer, hvor meget og hvilke slags der er tale om, venter politiet dog med at afsløre, indtil de har lavet en opgørelse når festivalen er afsluttet.

"Man kan ikke undgå at finde noget, når så mange mennesker er samlet, men jeg har ikke tal på, hvor meget vi har fundet. Vi laver en samlet opgørelse, når festivalen er slut," fortæller politikommissæren.

Smukfest er efter politiets fund, selv gået ud med en advarsel, hvor de opfordrer gæsterne til at holde sig til øl i stedet.

Foto: Instagram/Smukfest

“Advarsel. Der er fundet ecstasy-piller på Smukfest. Lad nu pillerne være, og hold jer til øllen. Du ved aldrig, hvad der er i dem, og det kan være livsfarligt at eksperimentere med!” lyder det i opslaget fra festivalen.