En ung mand blev sent lørdag aften ramt af et skud i det ene ben i Albertslund, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelse.
- Manden var ikke i livsfare, men er kørt til hospitalet for nærmere undersøgelse og behandling.
Episoden fandt sted i boligområdet Bækgården omkring nummer 19, hvor politiet fortsat er til stede i forbindelse med undersøgelserne, der vil fortsætte et stykke ind i søndag.
Eventuelle vidner kan kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 43861448 eller 114.
Herunder et kort over, hvor skyderiet fandt sted i aftes.

Bækgården 19 i Albertslund.