Peter Madsen i retten: Derfor stak jeg Kim Wall i underlivet

Nils Würtzenfeld

352 uger siden

|

21/03/2018
112
Under onsdagens retsmøde har Peter Madsen givet sin forklaring på, hvorfor Kim Walls torso blev fundet med stiksår i underlivet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag i Københavns Byret startede det andet retsmøde i sagen mod Peter Madsen, der står tiltalt for mordet på Kim Wall. Her blev den tiltalte ubådsbygger blandt andet spurgt til de 10 stiksår, der er blevet fundet på Kim Walls underliv.

Under retsmødet ønskede anklageren, Jakob Buch-Jepsen, at vide, hvorvidt de 10 stiksår var blevet påført af Peter Madsen med en kniv, men det nægtede den drabstiltale at svare på. I stedet forklarede Peter Madsen, at han påførte Kim Walls ligdele nogle punkteringer, da han ikke ønskede, at ligdelene blev pustet op af gasser.

- Jeg forholdt mig til, hvor der dannes gasser på døde mennesker, når de nedbrydes. Det gør der forskellige steder. Og derfor forsøgte jeg at punktere den region. Der er ikke noget seksuelt i, at de stik rammer hendes vagina. Jeg ved godt, at du kunne tænke dig det, men der er ikke noget seksuelt i det for mig, forklarede Peter Madsen ifølge BT, inden han uddybede:

- Jeg har påført ligdelene nogle punkteringer, fordi jeg gerne ville have, at de ikke blev pustet op af gasser. De er påført med en lægmands gerninger. Der har ikke været noget erotisk med de stik, og der er jeg nødt til at trække stregen for, hvad jeg har lyst til at sige om det, forklarede han onsdag formiddag i retten.

Anklageren ønskede dog fortsat at få at vide, hvorvidt Peter Madsen havde benyttet en kniv eller flere tilspidsede skruetrækkere til formålet. Igen forklarede Madsen, at han ikke havde lyst til at svare.

I forbindelse med sine spørgsmål fremviste anklageren også nogle meget lange skruetrækkere - nogle med en længder på op til 50 centimeter - som Peter Madsen havde med sig ombord på ubåden Nautilus.

Her ses den dræbte Kim Wall. Foto: Scanpix

Selv forklarer den drabstiltalte, at han havde købt dem i Biltema flere måneder tidligere og efterfølgende har tilspidset dem, så de kunne bruges som jordspyd, der kunne sættes fast i havbunden, når Nautilus havde dykket.

Herefter understregede Jakob Buch-Jepsen overfor Peter Madsen, at stikkene på ydersiden af Kim Walls kønsdele var overfladiske, og at han derfor ikke kunne få det til at hænger sammen med, at de var blevet påført for at lukke gasser ud.

Peter Madsen svarede, at han aldrig har været voldelig mod noget menneske - heller ikke døde mennesker, men efter at anklageren fortsatte med at spørge til stikkene i og omkring Kim Walls underliv og hvorvidt, de var blevet påført før eller efter hendes død, valgte Peter Madsen at understrege, at han ikke vil udtale mig yderligere, og at han ikke havde mere at tilføje.

Under onsdagens retsmøde valgte anklageren Jakob Buch-Jepsen også at vise to animationsfilm samt en henrettelsesvideo, hvorpå en kvinde får skåret halsen over. Dog blev filmene ikke vist for tilhørerne eller pressen i retten.

Selv begrundede anklageren valget med, at videoernes indhold kan have betydning for nogle af de spørgsmål - blandt andet partering - som han ville stille Peter Madsen.

Beslutningen om at vise filmene, som alle blev fundet på Peter Madsens computer, vakte stor modstand fra den drabstiltalte, der i retten var tydeligt oprevet over, at de tre film skulle vises.

Den første animationsfilm viste en rødhåret kvinde danse i nederdel, lille top, nylonstrømper og stiletter foran en filmfotograf, inden hun får halsen skåret over af en mand, der dukker op bag hende.

Senere i løbet af retsmødet viste anklageren også en filmsekvens med en kvinde, der får skåret hovedet af. En optagelse, som Peter Madsen søgte på 16 timer før sejladsen med Kim Wall.

Før visningen advarede Jakob Buch-Jepsen mod grumme billeder, og da filmen blev vist, nægtede Peter Madsen at kigge med.

- Jeg kan ikke se den film. Det er dybt frastødende, lød det fra Peter Madsen ifølge BT.

Peter Madsen her hele tiden nægtet sig skyldig i drab, men har indrømmet, at han parterede Kim Walls lig.

I skrivende stund finder retsmødet stadig sted i Københavns Byret og Dagens.dk vil følge det tæt.

Læs også et portrættet: Peter Madsen - fortællingen om en enspænder