Pas på: Hvis du får denne mail, skal du slette den straks

Ninna Andreasen

403 uger siden

|

30/03/2017
112
Kreativiteten hos svindlere og tyvknægte bliver ikke mindre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nets advarer om en ny bølge af svindelmail, der er havnet i adskillige danskeres indbakker.

Hopper man i fælden, kan det få alvorlige konsekvenser, lyder advarslen. Det skriver BT.

- Kære kunde, Vi informerer dig om, at din online-adgang er blevet midlertidigt suspenderet. For at genoprette adgangen til din konto, skal du udfylde nedenstående formular, står der i mailen.

Der står desuden, at det er adgangen til Verified by Visa, som er blevet suspenderet. Derfor skal man klikke på et link for at genoprette adgangen. Det er dog en dårlig idé.

Giver man sine oplysninger væk i formularen, kan bagmændene få adgang til forskellige bankkonti. Derfor advarer Nets folk mod mailen.

- Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man oplyser informationer om ens nøglekort, eller hvis man bliver lokket til at afgive oplyser om sin mobilbank. Så kan man bruge det til at overføre penge til forskellige udenlandske konti, siger pressetalsmand hos Nets, Ulrik Marschall.

Han tilføjer, at de mange svindelforsøg med snydemails er et godt tegn. I hvert fald i den forstand, at Nemid er meget sikkert i forhold til hacking. Derfor er svindlerne nødt til at lokke oplysninger ud af brugerne selv for at kunne komme ind i systemerne.

Man skal kontakte sin bank – og ikke Nets – hvis man er kommet til at give sine oplysninger til bagmændene.