En 31-årig mand står til fængsel efter at have udøvet grov vold med en kun ni måneder gammel pige fra den lille by Kolind tæt på Randers på Djursland.
Under grundlovsforhøret ved retten i Randers blev den 31-årige mand i dag varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Østjyllands Politi til tv2.dk.
Angiveligt skulle volden være foregået natten til tirsdag mellem 21.30 mandag aften og 8.29 tirsdag morgen.
I alt havde den lille pige pådraget sig mere end 25 skader på kroppen, der inkluderer kraniebrud og en hjerneblødning.
Volden skete i den østjyske by Kolind. Foto: Google Maps
Desuden havde den ni måneder gamle pige også tydelige blå mærker flere steder på kroppen og i ansigtet. Lægerne fandt også små blødninger under og omkring øjnene.
Hvordan volden blev udført, ønsker Østjyllands Politi ikke at uddybe, og det er også uvist hvilken relation, der er mellem den 31-årige mand og barnet.
Efter mandens varetægtsfængsling skal sagen for retten.
12-årig pige voldtaget af sin far: Kravlede op i mors seng og fandt hende død