Ny nabo byder på kage hos ældre mand i Farum: De sætter sig i køkkenet, men pludselig løber naboen ud af huset

Ninna Andreasen

421 uger siden

|

21/11/2016
112
Søndag eftermiddag bankede det på hos en 89-årig mand i Farum. Uden for stod hans nye nabo. Hun havde taget kage og chokolade med, og manden inviterede høfligt sin nye nabo inden for. De satte sig i køkkenet og snakkede. Men lige pludselig fik nabokonen travlt med at komme ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tilsyneladende var det en høflighedsvisit, da en kvinde søndag eftermiddag bankede på hos en ældre mand i Farum.

Klokken 15.45 åbnede manden døren. Kvinden præsenterede sig som mandens nye nabo. Hun havde taget både kage og chokolade med, og den høflige 89-årige herre bød den nye nabokone indenfor. 

De gik ud i køkkenet, hvor de talte sammen. Men lige pludselig fik kvinden travlt med at komme ud af døren. Efterfølgende opdagede manden, at der var blevet stjålet en pengekasse med kontanter fra en skuffe i stuen.

Kvinden var altså på ingen måde en venlig nabo, men derimod en gemen tricktyv.

Nordsjællands Politi efterlyser kvinden og beder vidner om hjælp til at finde hende. Hun beskrives som mellemøstlig af udseende, 35-40 år, 165 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun var brun i huden og havde langt, sort hår. Kvinden talte dansk og var iført en sort jakke.

Tricktyveriet fandt sted på Farum Hovedgade.

Har man oplysninger i sagen, kan Nordsjællands Politi kontaktes på telefonnummer 114.