Ny ledetråd i sagen om dræbte Louise: Hvem ejer denne cykel?

Ane Sørensen

419 uger siden

|

05/12/2016
112
Foto: Privat
Foto: Privat
Politiet søger hjælp til at finde ejeren af denne damecykel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Vestegns Politi har offentliggjort billeder af en cykel, som er blevet fundet nær det sted, hvor 32-årige Louise Borglit blev dræbt i Herlev den 4. november 2016.

Det drejer sig om en rød damecykel af mærket Jupiter med indvendige gear. På cyklen sidder der en påsat cykelkurv forrest og en barnestol bagerst. 

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Cyklen var aflåst, da politiet fandt den. Den har stelnummeret WJE10487L, og i kurven lå der to tomme plastikflasker fra henholdsvis Coop og Kirppu.

Foto: Københavns Vestegns Politi

Efterfølgende har politiet forsøgt at finde ejeren af den røde cykel. De har blandt andet søgt i egne registre og igennem importøren. Men cyklen er udstyret med et tilsyneladende ukendt stelnummer.

- Vi kan ikke fastslå om cyklen har forbindelse til drabet, men alt i denne sag skal undersøges til bunds og derfor går vi nu ud og spørger om offentligheden kan hjælpe. Det vil også være en hjælp at få fastslået at cyklen er endt i Elverparken på helt legitim vis, siger politikommisær Hans Christian Tonnesen.

Hvis du kender noget til cyklen, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48.