Norsk ægtepar udsat for grov forbrydelse på dansk rasteplads: Politiet mangler hjælp

Emil Ryttergaard

383 uger siden

|

17/07/2017
112
Et norsk ægtepar blev udsat for røveri ved en sønderjysk rasteplads. Nu spørger politiet efter hjælp fra vidner, der kan have set gerningsmændene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et norsk ægtepar fik sig en grim overraskelse, da de tidligt mandag morgen blev antastet og røvet i parrets telt, tæt ved den dansk-tyske grænse. 

Ægteparret fik stjålet deres mobiltelefoner og andre værdigenstande, og da de forsøgte at stoppe røverne, undslap de to mænd ved at forsøge at påkøre det norske par, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. 

De to gerningsmænd blev set køre fra stedet i en sølvgrå Skoda og en sølvgrå Saab, begge med litauiske plader på. Politiet har ikke yderligere oplysninger om de to gerningsmænd eller bilerne, men politiet er opmærksomme på, at mændene kan være på vej mod grænsen.    

- Røveriet skete på en rasteplads, der ligger på strækningen mellem Aabenraa og Rødekro. Så det er sådan cirka 20 kilometer fra den dansk-tyske grænse, siger vagtchef Mads Leervad Dammark fra Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Det var i dette område, mellem Rødekro og Aabenraa, at det norske ægtepar blev udsat for røveri. Foto: Google Maps

Derfor er politiet særligt opmærksomme ved den dansk-tyske grænse, hvor politibetjente holder skarpt øje med de to biler. 

Har man set den ene eller begge sølvfarvede biler på litauiske plader, så sidder Syd- og Sønderjyllands Politi klar på tlf. 114. 

36-årig mand blev forvist til sofaen efter vildt skænderi med konen: Da hun stod op næste morgen, blev hun rædselsslagen