Naboer hørte løve fra 2. sals lejlighed på Falster: Så røg fjernsynet gennem ruden

Nils Würtzenfeld

341 uger siden

|

04/06/2018
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand fra Falster var fredag i et farligt humør. Derfor måtte politiet aflægge ham et besøg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Beboere på Tværgade i Nykøbing Falster fik sig fredag aften noget af en oplevelse, da det indre vilddyr pludselig kom op i en 40-årig mand.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Ifølge naboer begyndte den 40-årige mand, der bor på 2. sal i et boligkompleks på Tværgade, pludselig at gå helt amok, da han valgte at kaste flere af sine møbler ud gennem sine vinduer samt ud fra sin altan.

Blandt andet røg både stole og en fladskærm ud fra lejligheden.

Som om det ikke var nok, har en anmelder fortalt, at manden midt i galskaben valgte at brøle som en løve og skræppe som en papegøje.

Det vilde påstyr betød, at ordensmagten blev tilkaldt og efterfølgende dukkede en patrulje op på adressen klokken 18.35.

Her fik de tæmmet løven ved at sigte manden for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.