Mor løj om voldtægt - nu er hun idømt et år fængsel

Marie Milling

426 uger siden

|

17/10/2016
112
Nu har hun følt sig nødsaget til at indrømme, at historien var opdigtet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ung mor fortalte politiet, at hun var blevet bortført, tæsket og voldtaget af en gruppe på fire afro-amerikanske mænd.

Det viste sig dog, at hun ikke var blevet overfaldet af fire mænd, som matchede hendes beskrivelse.

Kvinden, som er 25 år gammel, er nu blevet dømt et års fængsel for den falske anmeldelse. 

Sagen har haft udgangspunkt i en by i delstaten Michigan i USA, skriver Daily Mail. 

Den 25-åriges kæreste siger, at hun har været tvunget til at indrømme, at det var en falsk anmeldelse, men at hun rent faktisk er blevet overfaldet og voldtaget.

Kæresten, som gerne vil være anonym, mener, at der har fundet en voldtægt sted. Hans kæreste har bare opfundet falske overfaldsmænd, fordi hun frygter sin rigtige voldtægtsmand.

Imens kvinden var væk, modtog han billeder af hende, hvor hun var kneblet og blodig.

Han fandt hende to dage efter, hun var forsvundet, på en gade nær hendes mors hjem. 

Den 25-årige skulle være en god mor og kvinde, men hun har kæmpet med et heroin-misbrug, forklarer kæresten.

Nu skal hun et år i fængsel for den falske anmeldelse om en voldtægt, som skulle have fundet sted tilbage i marts.