Mand med spidse sko og stramme sorte bukser satte sig på bænk ved siden af 63-årig kvinde - så gik det galt

Emil Ryttergaard

403 uger siden

|

27/03/2017
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 63-årig kvinde fra Slagelse blev taget ved næsen, da en nydelig mand satte sig på en bænk ved siden af hende. Nu håber politiet, at offentligheden kan hjælpe med at identificere manden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skulle blot have været et roligt besøg hos barnebarnet, der er indlagt på hospitalet i Køge, da en 63-årig kvinde fra Slagelse blev udsat for en forbrydelse.

Efter at have været på besøg på Sjællands Universitetshospital i Køge søndag omkring middagstid satte kvinden sig på en bænk. En nydelig mand iført spidse mørke sko og stramme cowboybukser satte sig ved siden af hende, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Manden henvendte sig til kvinden og spurgte hende på engelsk om vej til en god tandlæge, mens han pegede på sin mund. 

Den 63-årige bedstemor var flink og gav ham en rutevejledning til den nærmeste tandlæge, mens manden tog noter på en lille skriveblok med en kuglepen, som han havde medbragt. 

Men mens kvinden sad og forklarede vejen til tandlægen, opdagede hun pludselig en anden fremmed mand. Han satte sig på bænken på den anden side af hende. Det lykkedes ham at stjæle hendes pung, mens hun var travlt optaget af den anden mand.

Begge mænd løb med det samme, da det gik op for kvinden, hvad der var sket. Hun løb efter dem og råbte - men forgæves. De var over alle bjerge.

Den ene mand beskrives som 40-årig, 165-170 centimeter høj med kraftig krop og brun hud og sort,kort hår. Han var iført sort læderjakke, mørke spidse sko, stramme sorte cowboy bukser og mørk kasket.

Den anden gerningsmand er cirka 35 år og 175 centimeter høj med brun hud og sort kort hår. Han var iført blå cowboy-skjorte,  en sort dunvest og mørke cowboybukser. 

Midt- og Vestsjællands Politi hører gerne fra borgere, som måske har oplysninger om de to tricktyve på telefon 114. 

Det er ikke kun i virkeligheden, at man skal se sig godt for. På Facebook er mange kommet galt afsted ved at acceptere en venneanmodning fra denne kvinde