Mand fra Greve blev ringet op af kvinde fem gange - nu fortryder han, at han tog telefonen

Kristine Bugbee

359 uger siden

|

29/01/2018
112
Den 46-årige mand fra Greve har anmeldt episoden til politiet.
Den 46-årige mand fra Greve har anmeldt episoden til politiet.
En mand fra Greve syd for København blev i weekenden ringet op af en utroligt insisterende kvinde. Samtalen tog kort efter en voldsom drejning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 46-årig mand fra Greve havde en ubehagelig oplevelse i sit hjem søndag aften. 

Omkring klokken 23 blev han ringet op fem gange på sin arbejdstelefon af en engelsktalende kvinde. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som modtog en anmeldelse fra den bekymrede mand godt en time senere.

Kvinden i den anden ende af røret fortalte, at hun kom fra Somalia og var ved at samle penge ind til nødlidende børn. Den 46-årige mand afviste at donere penge til indsamlingen og afbrød samtalen.

Men kvinden accepterede ikke et nej.

Han modtog efterfølgende flere opkald fra den samme kvinde, som nu opførte sig truende i telefonen. Hun sagde blandt andet, at hun ville sende nogen for at dræbe den 46-årige mand fra Greve, og at hun måske ville bombe ham. 

Kvinden havde i telefonen oplyst mandens navn og adresse, og det bekymrede manden, som nu fortalte hende, at politiet var på vej. I håb om at afskrække hende fra at gøre alvor af sine trusler. 

Og det virkede tilsyneladende. Herefter stoppede den engelsktalende kvinde nemlig straks med at ringe til manden, og han skyndte sig at anmelde den ubehagelige episode til politiet. 

- Intet er sket over for den 46-årige, som efter politiets opfattelse har optrådt som anbefalet i forhold til uønskede telefonopkald, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Oplever du en lignende episode, skal du kontakte politiet på telefon 114. 

Bilist blev utålmodig over langsom fodgænger - steg ud af bilen og slog ham i hovedet