Mand dømt for voldtægt: Får fængselsstraf for at tage kondom af under sex

Emil Ryttergaard

414 uger siden

|

12/01/2017
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En franskmand er blevet idømt en fængselsdom for voldtægt, fordi han tog kondomet af under sex, uden at kvinden var klar over det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kan der være tale om voldtægt, hvis begge parter er enige om at dyrke sex?

Den diskussion bliver lige nu taget i Schweiz, hvor debatten tager udgangspunkt i en opsigtsvækkende sag om manglende brug af kondom under sex, skriver Metro

I Schweiz er en franskmand nemlig blevet idømt et års betinget fængsel for at have voldtaget en 47-årig schweizisk kvinde. 

Parret havde mødt hinanden på datingtjenesten Tinder, hvor de på deres anden date var taget hjem til kvinden for at dyrke sex - med kondom. 

Under samlejet havde manden fjernet kondomet uden at sige det til kvinden, og det var først efter akten, at kvinden opdagede, at mandens påhæng ikke havde regnfrakke på. 

I retten sagde kvinden, at hun havde nægtet at have sex med manden uden kondom, hvis han havde foreslået det, hvilket førte til medhold i anklagerne om voldtægt. 

Det er endnu uvist om manden anker dommen, men hans advokat udtalte til lokale medier efter retssagen, at dommen var den 'første af sin art i Schweiz.'