Mand blev fanget med 200 km/t: Jeg skulle have en kebab

Henrik Rothenbücher

309 uger siden

|

14/01/2019
112
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Når man er sulten, så tager man alle midler i brug. Det gjorde en mand også forleden, da han blev stoppet med 200 km/t. Undskyldningen var, at han skulle have en kebab.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi kender det alle sammen. Sulten sniger sig på i løbet af de sene aftentimer, men der er ikke mange minutter, til den sidste forretning eller restaurant lukker. Man hopper derfor i tøjet og spæner af sted, blot for at blive mødt af et lukket-skilt i vinduet.

En mand ønskede forleden ikke at blive mødt af sådan et vindue, og han blev stoppet af politiet med 200 kilometer i timen, da hen kørte på M62-motorvejen, der går fra Liverpool til Manchester og Leeds. Da manden blev spurgt om, hvorfor han kørte så hurtigt, var hans svar, at han skulle have en kebab fra Manchester.

Ikke overraskende var det ikke en af de undskyldninger, som politiet mente var acceptable for at køre mere end 200 km/t

Forsøgte at snyde med sin identitet

Historien om den lækre kebab fra Manchester, var dog ikke det eneste, som manden forsøgte at bilde politiet ind, da han blev stoppet. Han fortalte nemlig betjentene, at han var sin bror.

Politiet tog mandens fingeraftryk, og de afslørede ganske hurtigt, at det ikke var tilfældet. Årsagen til, at han havde valgt at lyve om sin identitet var, at han slet ikke havde noget kørekort, og han stod heller ikke i forsikringen som fører af bilen.

”Bil blev målt til 200 km/t på M62. Føreren fortalte, at han kørte for hurtigt, fordi han ville have en kebab i Manchester, han glemte at fortælle, at han ikke havde et kørekort eller forsikring, og informationerne han gav, var på sin bror. Fingeraftryk lyver aldrig!” skriver politiet på deres twitter profil.