LIGE NU: Peter Madsen har fået dom i ankesag

Nils Würtzenfeld

325 uger siden

|

26/09/2018
112
Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix/Ritzau
Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix/Ritzau
Onsdag eftermiddag blev der afsagt dom over Peter Madsen i Østre Landsret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Umiddelbart efter at Peter Madsen 25. april 2018 blev idømt fængsel på livstid ved Københavns Byret for mordet på den svenske journalist Kim Wall, valgte ubådsbyggeren at anke dommen.

I dag faldt der så dom i ankesagen i Østre Landsret, og her valgte domsmandsretten at stadfæstelse af byrettens dom.

Det skriver Ritzau.

Forinden ankesagen havde Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark, krævet en tidsbestemt straf på mellem 14 og 16 år til sin klient, mens anklager, Kristian Kirk, havde argumenteret for, at livstidsdommen skulle stadfæstes.

Til både anklager og Kim Walls efterladtes glæde valgte Østre Landsret altså at gentager byrettens dom, og dermed er der efter alt at dømme sat punktum i en af danmarkshistoriens mest spektakulære mord- og retssager.

- Jeg kan oplyse om, at det er en enig landsret, der er kommet frem til resultatet, lyder det ifølge Ritzau fra retsformand Jan Uffe Rasmussen.

Da Peter Madsen i forbindelse med sin anke af livstidsdommen valgte at acceptere byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet og kun anke strafudmålingen, var det også kun straffen, som dommerpanelet i Østre Landsret alene skulle tage stilling til.

Af samme grund ligger det fortsat fast, at Madsen i august sidste år, efter forudgående planlægning, bandt, seksuelt mishandlede, dræbte og parterede den svenske journalist Kim Wall ombord på  ubåden ‘UC3 Nautilus'.