Kvinde løb tør for benzin på motorvejen: Kort efter gik det fuldstændig galt

Ane Sørensen

372 uger siden

|

02/11/2017
112
En 50-årig kvinde kom i alvorlige problemer på Helsingørmotorvejen tirsdag aften. Foto: Polfoto/Jens Dresling (arkivfoto)
En 50-årig kvinde kom i alvorlige problemer på Helsingørmotorvejen tirsdag aften. Foto: Polfoto/Jens Dresling (arkivfoto)
Tirsdag aften tog en køretur på Helsingørmotorvejen pludselig en alvorlig og livsfarlig drejning for en 50-årig kvinde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 50-årig kvinde fra Kokkedal kunne være kommet voldsomt galt afsted, da hun kørte på Helsingørmotorvejen tirsdag aften.

Omkring klokken 18.49 løb kvindens bil pludselig tør for benzin i mørket. Hun gik i stå på den inderste kørebane på den sjællandske motorvej.

Kvinden ringede omgående til politiet efter hjælp, men hun begik samtidig en stor fejl. Det skriver Helsingør Dagblad.

Den 50-årige kvinde havde nemlig hverken sat havariblink på bilen eller placeret en advarselstrekant på vejen, og dermed havde andre bilister ikke en chance for at opdage hendes bil, som holdt stille på kørebanen.

Og så gik det galt. Pludselig hamrede en bilist ind i kvindens bil bagfra med omkring 100 kilometer i timen.

Føreren var en 23-årig mand, som havde overset kvindens bil. Selvom kvinden sad inde i bilen, da den unge mand ramte den, var der utroligt nok ingen af de to, der kom til skade ved den dramatiske ulykke.

Politi og beredskab brugte noget tid på at rydde op efter det voldsomme sammenstød, men allerede omkring klokken 19.30 blev begge kørebaner åbnet igen.

Kvinde ringede til politiet søndag nat: 'Jeg har lige set en UFO styrte ned i Bramming'