Kvinde er død - blev fundet ved siden af sin cykel: Nu efterlyser politiet vidner

Nils Würtzenfeld

340 uger siden

|

14/06/2018
112
Google Maps.
Google Maps.
En kvinde blev tirsdag aften fundet bevidstløs i Maribo og er siden blev erklæret død. Nu beder politiet om hjælp.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kvinde blev tirsdag aften klokken 20.42 fundet liggende bevidstløs ved siden af sin cykel midt på Blæsenborg Alle i Maribo på Lolland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i ene pressemeddelelse.

Der blev straks ydet førstehjælp og en ambulance blev tilkaldt. Da redderne nåede frem, overtog de behandlingen, hvorefter kvinden blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

Her blev hun dog kort efter ankomsten erklæret død. 

Nu søger politiet vidner til hændelsen på Blæsenborg Alle, der skulle være sket midt mellem Østre Landevej og Bellisvej i Maribo.

- Vi kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke at der kan være sket en påkørsel og anmoder eventuelle vidner om at rette henvendelse til politiet, lyder det fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Har man oplysninger i sagen kan man ringe på tlf. 114.