Klovne med lygter og økse skræmte livet af sovende børn: Lyste ind gennem vinduet midt om natten

Ninna Andreasen

426 uger siden

|

20/10/2016
112
En familie fra Sønderjylland fik en brat opvågning i nat, da en bande af seks klovne rendte rundt uden for huset.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet fik kort efter klokken 00.30 i nat et opkald fra en borger i Augustenborg på Als. Manden anmeldte, at seks klovne rendte rundt uden for hans hus. 

De var alle iført klovnemasker og lyste ind i huset med lygter. Desuden havde den ene klovn en stor stang, mens en anden havde en økse. Det skriver TV Syd

Anmelderen fortalte, at hans børn lå og sov. De blev vækket ved tumulten. Børnene var meget bange.

Intet tyder umiddelbart på, at klovnene kender folkene i huset. 

Det var ikke den eneste klovneepisode, som ramte området i nat. En halv time tidligere anmeldte en bilist, at to klovne gik rundt ved Omfartsvejen ved afkørslen til Augustenborg. De sprang pludselig frem af mørket iført mørkt tøj og klovnemasker.

Det er uvist, om de to episoder har noget med hinanden at gøre. Politiet var hurtigt fremme ved begge anmeldelser, men klovnene var forsvundet som dug for solen.