Gravid ung kvinde bankede på folks døre på Sjælland: Nu har politiet fået et afgørende tip

Nils Würtzenfeld

402 uger siden

|

03/04/2017
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet har fået fat i den højgravide kvinde, der i flere uger har udsat en række borgere for tricktyverier i deres eget hjem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag kunne Dagens.dk skrive om en ung gravid kvinde, der havde udsat en 66-årig mand fra Gørlev ved Kalundborg for et snedigt tricktyveri. Hun bankede på hans hoveddør og spurgte, om hun måtte låne hans toilet.

Først senere på døren opdagede han, at der manglede penge og smykker fra hans hjem.

Episoden var den seneste i en lang række tricktyverier, hvor en gravid udenlandsk kvinde havde banket på hoveddøre hos flere borgere flere steder på Sjælland. 

Men takket være læsernes delinger af advarslen mod at åbne døren for den gravide kvinde, har politiet nu modtaget et tip, som har ført til det afgørende gennembrud i sagen.

Mandag meddeler Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse, at man ved hjælpe af flere borgerhenvendelser har anholdt kvinden:

- Efter omtale i diverse medier af tricktyverier forøvet af en gravid kvinde modtog politiet i løbet af fredagen et par henvendelser fra borgere, hvis oplysninger og tip førte politiet frem til en adresse i Høng, skriver politiet i pressemeddelelsen.

På adressen i Høng fandt politiet blandet andet en højgravid 28-årig kvinde fra Rumænien, som blev anholdt på stedet. Hun er mistænkt for at være den kvinde, der har stået bag flere tricktyverier på Sjælland.

I forbindelse med sagen fandt politiet også et par varebiler, der indeholdt effekter, som politiet nu undersøger nærmere, da man anser dem for værende tyvekoster.

Den 28-årige kvinde blev sigtet for i alt otte tilfælde af tricktyverier i Kalundborg, Køge og Roskilde Kommune inden for de seneste cirka 14 dage.

Den 28-årige kvinde blev løsladt efter afhøring, da politiets vagthavende jurist vurderede, at grundlaget for fremstilling i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling ikke var til stede.

Den 28-årige vil dog stadig blive indkaldt til et retsmøde, hvor en afgørelse i sagen skal finde sted.

Læs også denne advarsel om hvorfor du IKKE må samle en tennisbold op, hvis du finder den i din have.