Far anklaget for juledrab: Sådan døde Simon

Lotte Sørensen

11 år siden

|

23/12/2013
112
Simon Skovmand
Den dræbte Simon Skovmand fra Bramming.
I dag er det præcis et år siden, at 20-årige Simon Skovmand blev fundet knivdræbt i en trappeopgang i Bramming. Hans egen far er tiltalt for mordet, men han nægter sig skyldig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 47-årige far husker intet og nægter sig skyldig i mordet på sin søn. Han har siddet varetægtsfængslet i et år, og politiets anklagemyndighed er nu klar med et anklageskrift i sagen, som Dagens.dk har fået aktindsigt i.

Her bliver faderen CC tiltalt for at dræbe sin søn med to stik i hjertet med en urtekniv.

Læs også: 21 år i dag: Simon Skovmand bisættes på sin fødselsdag

Simon Skovmand blev fundet død i trappeopgangen ved sin fars lejlighed kl. 8.14 den 23. december sidste år. Han var hjemme i Bramming på juleferie, og far og søn havde aftenen forinden været på værtshus sammen. Ingen af dem havde før drabet pletter på straffeattesten, og det er fortsat et mysterium, hvorfor Simon Skovmand skulle dø.

Den et år lange efterforskning har nemlig ikke bragt nyt frem om, hvad der skulle have fået faderen til at slå sin søn ihjel. Rygter har svirret om, at det skulle have noget med en spillegæld at gøre, men det har politiet tidligere afvist.

Læs også: Politiet: Ikke narkogæld bag fars drab af søn i Bramming

Der er endnu ikke sat dato for, hvornår sagen skal for retten. Bliver CC kendt skyldig, kan han samtidig miste retten til at arve efter sin søn og til at få udbetalt sønnens livsforsikring.

Simon Skovmand efterlod sig udover faderen sin mor, en bror, en søster og en kæreste. Han blev begravet 9. januar, på hans 21 års fødselsdag.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Læs de største krimisager på Dagens.dk gennem tiden herunder:

Politiet får vigtigt tip i Emilie Meng-sagen: 'I skal grave på præcis dette sted'

Politiet har fundet videoer af tortur og drab på kvinder på Peter Madsens computer

Godt nyt til 5-årig dreng: Far vågner af koma efter motorvejsulykke med kastet betonflise