Betjente fik besøg af mand med uhyggelig ‘gave’ - nu har politiet en vigtig opfordring: ‘Ring først!’

NilsW

317 uger siden

|

24/10/2018
112
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Tirsdag eftermiddag fik politiet besøg af en borger, der havde en særlig genstand med til ordensmagten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En unavngiven mand aflagde tirsdag eftermiddag én af de lokale politistationer på Sydsjællands og Lolland-Falster et besøg.

Med sig medbragte manden en genstand, som han gerne ville overdrage til politiet, men der bredte sig hurtig en utryg stemning på stationen, da det gik op for de tilstedeværende betjente, hvorfor borgeren var kommet på besøg.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Med sig havde manden nemlig en ægte håndgranat, som var blevet fundet hos en ældre mand, og for at være en lovlydig borger, havde manden med det samme besluttet at opsøge politiet.

Ganske vist havde manden gjort det rigtige ved at henvende sig til politiet, og heldigvis viste håndgranaten sig efterfølgende at være ufarlig, men alligevel var man på politistationen ikke helt begejstrede for besøget.

- Det er helt korrekt at rette henvendelse til politiet for at aflevere fundne våben, ammunition m.v. til destruktion, og i tilfældet fra i går viste det sig da også heldigvis, at håndgranaten var blevet tømt for sprængstof for længe siden. Men hvis granaten nu stadig havde været virksom, kunne det have haft katastrofale følger. Tænk, hvis… skriver politiet i deres døgnrapport.

Derfor har politiet nu en opfordringen til andre borgere, der måtte komme i besiddelse af våben og ammunition.

- Ring til os og beskriv hvad det nu kan være, du har fundet, inden du kommer ind på politistationen. Tag gerne et foto eller flere og send dem til os, så vi kan se nærmere på fundet og fastlægge, om der er tale om for eksempel en granat, der stadig er sprængfarlig, lyder det fra politiet.

I tilfælde af at ordensmagten vurderer, at der er tale om en potentiel farlig genstand, så har politiet et tæt samarbejde med forsvarets eksperter, som i givet fald kan rykke ud og se nærmere på omstændighederne.