En 56-årig bilist var kommet alvorligt på afveje, da hun blev fundet nær den nordjyske by Løkken sent fredag aften.
Her var den midaldrende kvinde kørt fast ude i vandet ved Jomfrubakkerne, da en forbipasserende til hendes store held fik øje på hende og bilen.
Det skriver Nordjyske.
Det lykkedes den forbipasserende mand at redde kvinden ud af bilen og tilbage på sikker grund, før han slog alarm til politi og beredskab kort før klokken 22.00.
Da de nåede frem til stedet, viste det sig, at kvinden havde fået for meget at drikke:
- Hun var kørt ud i vandet og sad fast. Det viste sig, at den 56-årige kvinde var beruset, så vor patrulje lod hende blæse i alkometeret, der slog ud over det tilladte, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Michael Elkjær, til Nordjyske.
Politiet tog kvinden med, så hun kunne få taget en blodprøve. Hun er nu sigtet for spirituskørsel.
Redningsmandskab fra Nordjyllands Beredskabsstation i Løkken-Vrå fik bjærget kvindens bil i land.
Dorte fra Amager har været forsvundet i en uge: Nu intensiverer politiet eftersøgningen