Afslører nu uhyggelige detaljer: Drabet på Freyja var ikke det første

Henrik Rothenbücher

198 uger siden

|

04/02/2021
112
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Det viser sig nu, at den 51-årige mand. der er sigtet for mordet på den 43-årige Freyja Egilsdottir, har en uhyggelig fortid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går meddelte Østjyllands Politi at en 43-årig efterlyst kvinde, var blevet fundet dræbt og parteret. 

Det var kvindens 51-årige tidligere samlever der havde meldt hende savnet - og allerede tidligt havde politiet fattet mistanke til ham. Derfor var han blevet anholdt inden at politiet fandt ligdelene gemt på 43-årige Freyja Egilsdottirs bopæl - politiet oplyser at de fandt ligdele gemt både inde og ude på adressen.

Ifølge politiet er hun blevet kvalt og efterfølgende parteret med en sav.

Det formodes at Freyja blev dræbt allerede fredag. Lørdag blev der sendt en sms fra hendes telefon, til sin arbejdsgiver hvor hun sygemeldte sig - noget der ifølge arbejdsgiveren bestemt ikke ligner Freayja. På det plejecenter i Odder, hvor hun var ansat, er de nu dybt rystet over tabet af deres vellidte kollega.

"Vi har kun kendt hende som en superskøn, udadvendt og videbegærlig pige, som var dygtig, og som havde høje karakterer," siger Anni Pedersen til B.T., der desuden beskriver at Freyja aldrig ville melde sig syg på sms og heller ikke til en leder, der havde fri den pågældende dag.

Freyja og den 51-årige mand havde sammen to mindreårige børn. 

Nye uhyggelige detaljer

Selvom drabssagen i forvejen er yderst tragisk og uhyggelig - så er der altså nu kommet yderligere detaljer frem, som får hårerne til at rejse sig.

Det viser sig, at det ikke er første gang at Freyjas tidligere samlever dræber - han har altså et drab på samvittigheden fra tidligere. Det skriver Ekstra Bladet.

Tilbage i 1996 blev han nemlig dømt for et grusomt drab. Han dræbte i november 1995 en 20-årig kvinde, som han dengang havde en 2-årig søn med. I foråret 1995 forliste forholdet og knap et halvt år senere dræbte han sin tidligere samlever med 18 knivstik, i hendes lejlighed i Odder.

Han tilstod også dengang drabet og straffen lød på 10 års fængsel. Onsdag erkendte han sig også skyldig i drabet på den 43-årige Freyja.