84-årig kvinde slyngede hundelort i ansigtet på kvindelig tricktyv efter fusk med halskæde

Nils Würtzenfeld

403 uger siden

|

30/03/2017
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ældre kvinde fra Solrød blev så gal efter et tricktyveri, at hun tog hævn med en hundelort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag eftermiddag var en 84-årig kvinde fra Solrød Strand ude på en gårtur med sin hund, da hun stødte på et østeuropæisk par, som passede hende op og begyndte at røre ved hende.

Den udenlandske kvinde omfavnede den 84-årige dame, mens hun sagde ’Mamma Mia’ og begyndte at pille med ved hendes halskæde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den kvindelige tricktyv fik pillet halskæden af den 84-årige, hvorefter parret tilbød den ældre kvinde en anden halskæde samt en ring.

Den 84-årige opdagede dog hurtigt, at hendes halskæde var blevet stjålet, og det gjorde hende så rasende, at hun slyngede en plastikpose med hundelort i ansigtet på kvinden, hvorefter parret skyndte sig at flygte fra stedet.

Foto: Polfoto/Martin Slottemo Lyngstad

Det østeuropæisk par beskrives som: 30-40 år gamle og ’brune i huden’. Den kvindelige tricktyv vurderes til at være 165-175 centimeter høj og kraftig af bygning.

For tiden finder en del tricktyverier sted landet over.

Læs også denne politiadvarsel fra i dag: Pas på: Hvis denne gravide unge kvinde banker på din dør, må du IKKE åbne!