81-årige Inge forsvundet i nat: Borgere skal kigge i haver og udhuse

Kristine Bugbee

400 uger siden

|

17/04/2017
112
81-årige Inge forsvandt søndag aften..
81-årige Inge forsvandt søndag aften..
81-årige Inge Strunge Bonde meldes savnet af Østjyllands Politi. Hun forsvandt fra sit plejecenter i går aftes og er ikke set siden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

OPDATERING: Inge Strunge Bonde er fundet i et buskads i god behold af en årvågen borger. Hun var lettere forkommen og blev kørt på skadetuen til undersøgelse. Østjyllands Politi vil gerne takke borgere i Hammel, som aktivt har kigget efter Inge.

Inge Strunge Bonde på 81 år er dement og ude af stand til at klare sig selv. Derfor er politiet bekymret for hendes velbefindende og oplyser i en pressemeddelelse, at man har iværksat en større eftersøgning.

Den demente kvinde forlod sit plejecentret på Jagtvej 6 i Hammel, godt 25 kilometer nordvest fra Aarhus, i går aftes den 16. april klokken 22.15.

- Inge Strunge Bonde er dement og kan ikke klare sig selv, understreger Østjyllands Politi, som nu har sat en større eftersøgning i gang.

Inge Strunge Bonde forsvandt søndag aften. Foto: Østjyllands Politi

Inge Strunge Bonde beskrives som 160 centimeter høj, spinkel og lidt krumrygget. Hun har kort gråt hår og bærer briller, og hun er formentlig iført en gul trøje. 

- Østjyllands Politi koordinerer i øjeblikket en større eftersøgning i og omkring Hammel med blandt andet hundepatruljer, helikopter og assistance fra hjemmeværnet, oplyser politiet i pressemeddelelsen.

Østjyllands Politi håber, at borgere kan hjælpe med at få Inge Strunge Bonde hjem i god behold. Beboere i Hammel opfordres således til at kiggge i eksempelvis haver, garager og udhuse.

Oplysninger i sagen kan rettes til Østjyllands Politi på telefon 8731-1448 eller 114.