41-årig kvinde skudt i Aalborg

Nicolai Busekist

170 uger siden

|

18/09/2021
112
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En 41-årig kvinde er blevet skudt i Aalborg. Da hun blev bragt til sygehuset, var hun i kritisk tilstand. Hun er efterfølgende afgået ved døden

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 41-årig kvinde er fredag aften blevet skudt på Skelagervej i Aalborg.

Politiet har anholdt og sigtet en mistænkt for drab. Den anholdte er en mand på 52 år, fremgår det af en pressemeddelelse, der er blevet sendt ud af Nordjyllands Politi.

Ifølge Nordjyllands Politi har den anholdt mand en relation til den dræbte kvinde, men det bliver dog ikke uddybet nærmere, hvilken relation, der er tale om.

Foto: Presse-fotos.dk

Anmeldelsen om skudepisoden fik politiet omkring kl. 18.15. Da de nåede frem til stedet, fandt de kvinden i kritisk tilstand, som blev hastet til hospitalet for at blive behandlet. Desværre stod hendes liv ikke til at redde, og hun afgik kort tid efter ved døden.

"Vi sendte øjeblikkeligt adskillige patruljer til stedet, der i øjeblikkeligt arbejder i området," fortæller vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi, Anders Uhrskov, i pressemeddelelsen.

Foto: Presse-fotos.dk

Politiet arbejder på at sikre spor, undersøge gerningsstedet og afhøre vidner. Af samme årsag er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at gå yderligere i detaljer med episoden.

"Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke gå i detaljer med omstændighederne omkring denne tragiske hændelse, men vi arbejder på højtryk for at klarlægge, hvad der sket før, under og efter," fortsætter han.

Foto: Presse-fotos.dk

På Twitter skriver Nordjyllands Politi, at der sandsynligvis eksisterer en videooptagelse af den tragiske episode. Er man i besiddelse af en sådan video, er det vigtigt, at man ikke deler den. Derimod skal man straks tage kontakt til politiet på telefon 114.

"Ligger vidner inde med video-optagelser af episoden, så skal man ikke dele det, men straks rette henvendelse til politiet på telefon 114," lyder opfordringen fra Nordjyllands Politi på Twitter.

Nordjyllands Politi oplyser desuden i en ny pressemeddelelse om, at den mobile politistation vil være parkeret ved Multihuset på Skelagervej 199 i Aalborg fra kl. 10.30 lørdag d. 18. september 2021.

"Så hvis man har brug for en snak med os om den tragiske episode eller har oplysninger til os, så er man meget velkommen til at rette henvendelse til betjentene, der bemander den mobile politistation," siger Anders Uhrskov.