18-årig pige er død: Politiet advarer om farlige piller

Ninna Andreasen

409 uger siden

|

18/02/2017
112
Politiet advarer om piller, der er i omløb, efter en 18-årig pige blev indlagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

OPDATERING: Ifølge Ekstra Bladet er den 18-årige kvinde nu afgået ved døden.

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer om, at der er farlige ecstasy-piller i omløb. Det sker, efter en familie har kontaktet politiet, da deres 18-årige datter blev dårlig efter en bytur.

Kvinden er bosiddende i Esbjerg Kommune. Hun er i øjeblikket indlagt på Sydvestjysk Sygehus og er fortsat i livsfare, skriver TV Syd.

Familien kørte kvinden på sygehuset efter byturen, fordi de frygtede for hendes tilstand. Der var mistanke om, at hun havde indtaget stoffer. Politiet tog ud på adressen, hvor de fandt pillerne på billedet nedenfor.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Vi ved, hvor de har været – og har talt med hendes venner og veninder. De bekræfter, at den 18-årige har indtaget ecstasy. Så mistanken er naturligvis, at pillerne har bragt hende i livsfare, forklarer vagtchef Ole Aamann.

Han oplyser, at pillerne er fundet i Esbjerg Kommune, men at de ligeså godt kunne være blevet fundet i Varde Kommune.

- Vi ved, at det spreder sig hurtigt. Så vi advarer: Hold jer fra piller på det sorte marked – og specielt dem på billedet, siger vagtchefen.