10 ting folk i velfungerende parforhold gør anderledes

Ronja Ryde

10 år siden

|

12/08/2014
Sundhed
Kæreste bedste ven
Foto: Shutterstock
Der er nogle ting, du kan gøre for at få et helt perfekt forhold. Se dem her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvorfor er det lige, at der er nogle parforhold, der bare fungerer, når andre skal kæmpe for at få det til at spille?

Det spørgsmål har Alexis Meads, der er skribent hos Huffington Post, stillet sig selv. Mere nu end nogensinde før, hvor hun selv er blevet gift og for nylig har været vidne til sine forældres skilsmisse.

LÆS OGSÅ: Her er nøglen til ægte lykke

Så hun stillede spørgsmålet videre til familie og venner for at finde svaret. Det resulterede i en liste med ti færdigheder, man skal mestre for at få det perfekte, velfungerende parforhold.

1. De er i stand til at give slip på fortiden uden at lade det definere deres nuværende forhold
Nogle gange forliser forhold. Og det stinker. Men det vigtige er at huske, at de her brud ikke definerer dig og dine fremtidige forhold. Folk, som er rigtig gode til at være i et forhold, har været i stand til at ønske deres tidligere partner held og lykke og komme videre. Når der sker trælse ting i det nye forhold, er de bevidste om, at deres partner ikke er den samme som deres eks, og de håndterer situationen retfærdigt uden at skyde skylden på fortiden.

2. De forstår balancen mellem ‘at give’ og ‘at tage’
De ved, at ethvert stærkt forhold har en lige balance mellem at give og at tage. I lang tid havde jeg svært ved at dele ud af mig selv. Jeg forventede at få fra min partner, men troede, at hvis jeg selv gav for meget, ville jeg blive udnyttet eller såret. Min nuværende mand, derimod, var helt omvendt. I sine tidligere forhold har han ikke gjort andet end at give, håbede at kunne vinde kærligheden over og følte sig ikke værdig til at tage imod. Måske var det derfor, vi blev draget mod hinanden, men er bevidste om den udfordring.

LÆS OGSÅ: De gjorde prostitution lovligt ved et uheld - og så skete det her

3. De ved, hvornår de skal give plads
Nogle mennesker forsvinder nærmest helt, når de dykker ned i et forhold. Du kender sikkert en person, som har gjort det, eller måske har du selv. De starter et nyt forhold op og holder op med at hænge ud med venner og familie, og at gøre ting, de elsker. Jeg har selv været der. Men nu skal du høre; et sundt forhold kræver rum og plads. Det er altså i orden at gøre noget for sig selv ind i mellem, og få ladet batterierne op. Bare husk at give din partner den samme frihed.

4. De har lært at kommunikere ordentligt
God kommunikation er en vigtig ting at øve sig på, igen og igen. Det er måske ikke nemt at komme ind til en person, som ikke følte sig hørt som barn, eller er bange for at forsvare sig selv og fortælle, hvad de føler. Nøglen til ordentlig kommunikation er at skabe et sikkert, kærligt miljø i forholdet, hvor I begge føler jer hørt. Det kan være skræmmende at få sagt det, man gerne vil sige, men slet ikke nær så skræmmende som at brænde inde med alt.

LÆS OGSÅ: Den er god nok: ‘Én gang utro, altid utro’

5. De kender partnerens kærlighedssprog - og bruger det jævnligt
Jeg har læst bogen ‘The Five Love Languages’ (de fem kærlighedssprog, red.) Her forklarer forfatteren, Gary Chapman, at der findes fem primære kærlighedssprog: Bekræftelse, fysisk berøring, kvalitetstid, tjenester og gave-giveri. Når du først har forstået hvilket sprog, du snakker, og hvilket sprog, din partner snakker, kan I blive sikre på, at I begge får jeres behov opfyldt.

6. De får hinanden til at le
Nogle gange er det bedst bare at sænke paraderne og få et godt grin sammen. Ofte, når min mand og jeg er midt i et skænderi, og jeg opfører mig helt åndssvagt, fyrer han en joke af, og jeg ender i et kæmpe grineflip. Og lige pludselig er alt det, der før virkede så alvorligt, helt forsvundet.

LÆS OGSÅ: Jalousi kan være godt for dit parforhold

7. De dropper de falske forventninger til partneren
Vores partnere er jo kun mennesker, ligesom os selv. Enhver, der har boet sammen med en anden i mere end et par uger, har fattet det. Det er ikke fair at have falske forventninger til vores partner, for de har altså fejl, mangler, usikkerheder og svagheder præcis som alle os andre. Det er det, der gør dem, og jeres forhold, så smukt.

8. De holder op med at beskylde partneren for det, de selv gør galt
Dette kan i sig selv kurere omkring 90 procent af dine parforholdsproblemer. Vi projicerer vores egen usikkerhed og fejl over på vores partnere uden at tænke over det, fordi vores ego simpelthen ikke kan acceptere dem som vores egne.
Vi bliver ofte tiltrukket af folk, der besidder de kvaliteter, vi godt selv kunne tænke os at have. Men hvis det ikke lykkes os at udvikle de færdigheder, kan den forgabelse hurtigt forvandle sig til kritik.

LÆS OGSÅ: Fem typer kvinder, som ikke er i parforhold, og hvorfor

9. De forventer gode ting
Selvopfyldende profetier går i opfyldelse, hvis du selv ønsker det. Punktum. Hvis du forventer, at dit forhold forliser, så kommer det sikkert også til at ske. For når vi tror noget gennem længere tid, begynder vi at opføre os på en måde, som beviser det over for os selv. Dette gælder både i vores forhold og generelt i livet. Derfor; hvorfor ikke bare forvente det bedste? Tro mig… det er muligt.

10. Over alt andet; de elsker...
De elsker sig selv. De elsker deres partnere. De elsker hinanden. De ved, at de er 100 procent perfekte, og at deres dejlige partner komplimenterer hele deres person. De har lært at nedbryde muren om deres hjerte, langsomt men støt, og er åbne over for stor, vidunderlig kærlighed.

>> Bliv ven med "Dagens Kvinder" på Facebook - klik her